Almindelige meninger & faglig begrundede meninger

Spørgsmålet lyder:

Hvad er forskellen på den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogproffesionen/ pædagogens arbejde?

Vi har alle en mening, uanset om vi bliver spurgt eller ej. Den kan komme til udtryk eller blot blive tænkt. Meningen lagres og kan forstærkes af nye indtryk eller oplysninger. Den kan bekræftes eller afkræftes, og være styrende for vores handlinger. Vi kan finde årsagen til vores ageren i fortiden udfra meninger, vi dannede, blev pålagt eller på anden måde tillagde os på det givne tidspunkt.

Men når vi giver vores mening tilkende, er bevidstheden om vores rolle/funktion, i den givne situation afgørende. Jeg kan som privatperson aflsutte min deltagelse i en snak med, "sådan er jeg bare opdraget til at mene", eller " det syntes jeg bare". Det giver en knap så spændende meningsudveksling, og giver ikke anledning til yderliger snak, men muligheden er med rette berettiget.

Hvis jeg vil ytre min mening, som pædagog, er jeg forpligtet til, at begrunde min påstand, mening og holdning fagligt, og ud fra en faglig teoretiske viden, som jeg i uddannelsen og i jobbet som pædagog tilegner mig. Og jeg er forpligtet til at opdatere min faglige viden, så jeg begrunder ud fra ny og nutidig viden i det pædagogiske felt.

Jeg tænker ofte, når jeg debattere med andre "skal vi overbevise hinanden eller skal vi mødes i snakken" ??

Bag om Arto.dk - fra venskaber til mediepanik

Referat fra artiklen af sammen titel, skrevet af Malene Charlotte Larsen. Cand.mag. i kommunikation, ph-studerende å institut for kommunikation, Ålborg universitet.
Netmødested for unge, kalder Malene Charlotte det. Det er på Arto de unge mødes, chatter, dyrker sig selv, hinanden og skriver i hinandes gæstebøger. Gæstebogen kan indeholde billedgalleri, en blog, en kaldender osv, og er meget brugt og populær. De bekræfter hinande via gæstebogen, og dette er et vigtigt element i brugen og som bruger af Arto. En ofte brugt sætning er " hva' laver du ?", hvilket egentligt skal forståes som, "jeg interessere mig for dig". Og fornemmelsen af at, man er i kontakt med nogen nu og her, er en bekræftelse og giver følelse af nærhed. De unge er gode til at give hinanden positiv feed back, ellers spørger og søger de selv den positive feed back, ved at stille spørgsmål " er jeg ik' lækker her?".

I oprettelsen af en profil, bruger de unge hinanden til, at designe eller forme hinandens profil. Dette gør, at de konstruere hinandens identitet, man definerer sig selv i det sociale samspil og via de midler, et sådan medie giver mulighed for. Arto-"rummet" er et fristed, hvor man selv frit kan konsruerer sig selv, hvilket ikke er muligt i mange af de andre arenaer de unge til dagligt bevæger sig i. Herved opstår "fristedet" hvor ingen kontrollerer de unge, og hvor de ikke styres af voksne. Ungdomskulturen udleves her, de unge danner og sætter selv normer, regler og grænser for opførsel. Der skelnes ikke mellem den verden på nettet og verdenen udenfor, det er blot en forlængelse af hinanden, hvor begge verdender debatteres og inddrages.

Arto formår at følge brugerens behov, med tilførsel af nye funktioner. Der lyttes og reageres på gode ide'er og der bliver fulgt op på forslag. Direktør Morten Borg tillægger populariteten den simple årsag, at Arto var den første af sin slags herhjemme. Der sker dog også uheldig ting på siden, såsom at mobbe, true eller bagtale hinanden, som også sker irl, og det har vakt mediernes interesse i den grad at, der er skrevet mange artikler om disse episoder.

Her et lille udsnit af overskrifter fra 2004 til 2006

• Børn mobber og truer hinanden TV-Avisen, DR1


• Unge aftaler vold via hjemmeside Berlingske tidende


• Mobning døgnet rundt Dags Dato TV2


• Skolepiger sælger sex for 25 kr. Ekstra Bladet

"Mediepanik" er ordet eller begrebet, der bruges, når stemningen og reaktionerne på et nyt medies fødsel indtræder. Forfatter Kirsten Drotner, beskriver hvordan panikken bryder ud, når unge tager et nyt medie i favnen, og gør det til en del af dagligdagen og deres liv. Kritikken og panikken kan sjældent genkendes af de unge - brugerene - og de undre sig da også over, hvorfor der ikke skrives om de gode ting.

Øhh Arto... Ja nemli` Arto...

Jo, jeg har hørt navnet før, vel har jeg det, i den private sfære og i medierne. Men hvad er egentlig min opfattelse af denne hjemmeside, eller min for-forståelese...???...

Her er hvad jeg tror der er mulighed for:
-Man har en profil, eller et sted man parkere oplysninger om sig selv..
-Man har mulighed for, at ligge billeder ind af sig selv eller andre...
-Man kan skrive og give udtryk for, hvad man interesserer sig for...chat..
-At udgive sig for en anden person..

Her er hvad jeg tror besøgende skriver om:
- Interesser, fra frimærker til sex...mest det sidste (men det starter måske med, at man viser sine frimærker..!!)
- hvad de lige kommer i tanke om, eller bliver inspireret af, afhængig af hvem de har kontakt med nu og her..
-de udfordrer og udforsker hinanden på godt og ondt..

Jeg er overbevist om at Arto er en tidsrøver, både for den 12-årige og for den 35-årige. Og at siden bliver fulgt tæt at pædofile, hvor meget de så for ud af det, ved jeg ikke. Blev der ik på et tidspunkt lavet et forsøg, hvor en person fulgt af et medie, på kort tid lokkede børn til at tilkendegive at de var interesseret i sex ?? Det giver jo også et billede af brugerene på Arto (jeg er stadig i tvivl, om det var på denne side), men jeg har tilgengæld ikke hørt om ,at man lavede det modsatte eksperiment..( og nej, dette skal ikke forståes som, at det nu er børn der lokker voksne til sex..!!) Mon ikke ligeså mange børn ville sige fra..??.. og forhåbentlig flere :)...
Mine børn er ikke nået til Arto endnu, men er aktiv på lignende sider, der passer til deres alder. Og kan se der er snydere overalt, sidst min ene datter blev snydt, blev hun fra-narretalle sine møbler, for et "sølle" password. Personen udgav sig fra sin bedste og mest hjælpsomme side Og hun følte sig oprigtigtalt snydt, og var ked af det. I den situation oplevede jeg, at hendes tristhed over for en person på nettet, er sidestillet med at blive narret irl... bortset fra, at vi kunne "melde" den fæle og umoralske fætter, der nu sidder fedt i min datters dyrtkøbte sofa, og nyder solen under hendes parasol...

Hvad siger sprognævnet om sms-sproget..

Fra artiklen " R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd" af Marianne Rathje & Ole Ravn


D;-) Sprogbrugen i sms og chat har nogle kendetegn, nogle særlige måder at anvende skriftmediet på. Disse kendetegn er berygtet for, og omtales som værende "sjusk" og "chatpjat". Er der grund til bekymring og er det en trussel mod skriftsproget som vi kender det ?

Sprognævnet mener, ikke det er nogen trussel, men det har dog fået nævnet til, at kigge efter tegn i de nye skriftsproglige medier, for at se om skriftsprogets muligheder bliver brugt på nye måder, og i de mere traditionelle medier, hvor vi dagligt henter vores information og nyheder.

Sms og chat-sprog indeholder kendetegn som er;

• rebusskrift (lydefterligninger)
• regibemærkninger(*vinker*)
• forkortelser (LOL= laughing out loud)
• smileyer ( :
• store begyndelsesbogstaver i stedet for mellemrum (HarDuTidNu)
• anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordkendelsessystemer (lovs og lys = knus og kys)

Dette skriftlige medie er kan anvendes over store distancer og har en hurtig overførsel. Det er et direkte medie i forhold til "hus telefonen", som bruges af hele husstanden, og her vides det ikke på forhånd hvem man træffer først, hvorimod en sms og chatbesked sendes til én modtager. Det uformelle sprog i kommunikationen, og det, at der ikke stilles store krav til korrekthed, giver et stort spillerum for både, at være kreativ og sjusket.....heraf måske bekymringen ...

Det talte sprog er dog stadig det hurtigste, mobilens tekstbehandlingssystem skal betjenes af "tommeltotten", herved opstår langsomheden, og samtidig er der begrænsninger i tastaturets muligheder. Der er ligeledes en begrænsning i, hvor meget der kan overføres ad gangen. For at skrive hurtiger, opstår der forkortelser i sms og chatsproget, som man skal være sikker på modtager kender, for at opnå forståelse.

Disse chattræk oplever sprognævnet i henvendelser fra folket, og så er vi ikke længere i det "private" rum men i det offentlige rum. Men da folket bruger det samme medie i begge rum, blandes den skriftlighed.

..Vorf dnne sid o vorn hr trdi10onr ændrt sa..

I denne blog, vil der være tekster og indlæg, der beskriver og omhandler "Traditioner i forandring".

• Hvordan har de skrevne og uskrevne traditioner i mobiltelefonens liv forandret sig...(0;

• Hvor er vi måske på vej hen... :)

• Hvem styrer eller ændre traditionerne og hvorfor ændrer de sig... ;D

• Hvad siges der i medierne om sms-sproget.. :@)

• Hvad siger Sprognævnet om sms og chat...B;-)

• Og hvad siger De, Dem, du og Jeg (-;

Traditioner i Forandring

"Hænge på" "Lægge på" "Logge ud" "Tryk rød rør "

Hvordan smækker man med røret, når man står med en funklende ny mobil i hånden, og modtager svarer modsat forventningerne ?. Knalder man den ned i fortovet "Ta den" !! så kan du lære det !!, eller varsler man modtageren og siger "hov hov det gider jeg ik at høre på, nu trykker jeg lige ekstra hård på rød rør" !! Ej... det virker bare ikke..

Der var engang, man kunne knalde røret ned på bordtelefonen, med samme forløsende effekt, som at smække hård med døren til teenageværelset. Hvordan får man idag parkeret irritationerne med en mobiltelefon ?.

Emma Gad anbefaler at, Citat: "Når den, man taler med er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved små mellemrum at trykke let på gaflen, momentvis afbryde strømmen. Man siger så: "Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i uorden! Nå, ja,vi var jo forresten færdige. Farvel og på gensyn." Citat slut. Det giver jo enhver ret til, at nærme sig det "bare lidt" uhøflige, og hvorfor skulle Emma Gad ikke også erkende virkeligheden, enhver har vel en moster, gammel bekendt eller lign. man ikke finder vandvittig interresant at lytte til over længere tid.