D;-) Sprogbrugen i sms og chat har nogle kendetegn, nogle særlige måder at anvende skriftmediet på. Disse kendetegn er berygtet for, og omtales som værende "sjusk" og "chatpjat". Er der grund til bekymring og er det en trussel mod skriftsproget som vi kender det ?
Sprognævnet mener, ikke det er nogen trussel, men det har dog fået nævnet til, at kigge efter tegn i de nye skriftsproglige medier, for at se om skriftsprogets muligheder bliver brugt på nye måder, og i de mere traditionelle medier, hvor vi dagligt henter vores information og nyheder.
Sms og chat-sprog indeholder kendetegn som er;
- rebusskrift (lydefterligninger)
- regibemærkninger(*vinker*)
- forkortelser (LOL= laughing out loud)
- smileyer ( :
- store begyndelsesbogstaver i stedet for mellemrum (HarDuTidNu)
- anvendelse af karakteristiske fejlgæt i ordkendelsessystemer (lovs og lys = knus og kys)
Dette skriftlige medie er kan anvendes over store distancer og har en hurtig overførsel. Det er et direkte medie i forhold til "hus telefonen", som bruges af hele husstanden, og her vides det ikke på forhånd hvem man træffer først, hvorimod en sms og chatbesked sendes til én modtager. Det uformelle sprog i kommunikationen, og det, at der ikke stilles store krav til korrekthed, giver et stort spillerum for både, at være kreativ og sjusket.....heraf måske bekymringen ...
Det talte sprog er dog stadig det hurtigste, mobilens tekstbehandlingssystem skal betjenes af "tommeltotten", herved opstår langsomheden, og samtidig er der begrænsninger i tastaturets muligheder. Der er ligeledes en begrænsning i, hvor meget der kan overføres ad gangen. For at skrive hurtiger, opstår der forkortelser i sms og chatsproget, som man skal være sikker på modtager kender, for at opnå forståelse.
Disse chattræk oplever sprognævnet i henvendelser fra folket, og så er vi ikke længere i det "private" rum men i det offentlige rum. Men da folket bruger det samme medie i begge rum, blandes den skriftlighed.
